Livet ved skoven

Ny Blaakilde kiler sig ned i et naturskønt område med Mariager Fjord mod nord og Østerskoven mod syd.

Her får du et ædelt boligområde, som lægger op til et aktivt liv i et område, der sprudler af arkitektonisk kvalitet og naturoplevelser.

“VENTILEN TIL HOVEDET”

Naturmedicin

Hvis man har behov for afstressning, har Ny Blaakilde sin helt egen naturmedicin – en vandretur i den smukke Østerskov, som ligger lige uden for døren.


Turen starter ved Mølledammen foran Mediehuset Wiegaarden. Herfra går man ad Blåkildevej mod vest til det lille gule hus – Portnerboligen.


På dette sted drejes skarpt til venstre ind i skoven. Her passerer man først Blåkildes eget vandtårn, og går man videre ad skovstien, når man frem til to små gryder i skoven og dernæst til den stejle bakke, som med rette bærer navnet “Den Blå Viol”. Forklaringen er den, at skovbunden på dette sted om sommeren er dækket med de smukkeste violer.


Følger man stien til venstre, kommer man atter ud på Blåkildevej og kan, ladet med naturens friske indtryk, atter vende tilbage til dagligdagens gøremål.