- Verden er konstant under forandring. Man må forandre
for at bevare. Boligbyggeriet bør svare til aktuelle
udfordringer og generelt være fremadskuende.
Bydelen inviterer til en aktiv livsstil (eks. at gå, cykle
og ro mest muligt i dagligdagen). Kort sagt: fokus
på udelivet.
- Der etableres p-pladser for delebil-ordning(er) og
ladestationer for el-biler. Mulighed for etablering af
bofællesskaber indgår i planlægningen. Der etableres
et betydeligt antal boliger, der også er velegnede for
seniorer. I planerne tages der højde for kommende øget
vandstand og skybrud.
- Der lægges vægt på, at bydelen bliver et godt sted at
leve alle dage, alle sæsoner og i alle livets faser. Vægt
på alsidige kontaktmuligheder – specielt de små
daglige kontakter: opleve livet i bydelen, nikke,
hilse, gå forbi. En levende bydel! Fælleslokale(r) giver
mulighed for fællesspisning og fællesmøder samt lokaler
til private begivenheder. Gæstehuse til udlejning.
Ny Blaakilde er tænkt som en homogen, menneske-
venlig bydel i en overskuelig lille skala. En landsby
i byen.
- Der er stort fokus på at udnytte områdets særlige
kvaliteter. Hovedstrukturen forbinder samtlige boliger
med både fjord og skov både fysisk og visuelt. Overalt,
hvor man færdes i stræderne, er der udsigt til både
fjord og skov.