< Tilbage 14-01-2020 - 11:04

Borgermøde d. 15. januar kl. 19.00

Ny Blaakilde vil meget mere end blot at have en unik placering mellem fjord og skov. 

Se video fra borgermødet d.5/2 2019

Ny Blaakilde vil meget mere end blot at have en unik placering mellem fjord og skov. 
Vi vil skabe et mangfoldigt byliv med gode muligheder for lokale fællesskaber.

 

Det skal være et godt sted at mødes, og uderummene skal invitere til ophold og leg. Området skal udvikles i en menneskelig skala med gode overgange mellem offentlige rum og private bygninger samt gode mødesteder, der skaber liv, tryghed og nærhed i bydelen.

 

Ny Blaakilde skal skabe de ideelle rammer for et stærkt naboskab. Her mødes naboerne i forhaverne, og børn kan trygt lege på vejen.


Vi vil skabe gode byrum med mulighed for fællesaktiviteter, der inddrager fjordens, skovens og midtbyens rekreative og kulturelle kvaliteter.

 

De skal udformes med en detaljerigdom, der henvender sig til det gående og sansende menneske, som det også er kendetegnende for gamle købsstæder som Hobro. En gangsti langs fjorden forlænger havnepromenaden, og bydelen bliver derved en rekreativ forlængelse af midtbyens kulturelle tilbud.

 

Siddetrapper skaber et naturligt samlingssted for fjordens rekreative aktiviteter som kajakroning, vinterbadning og sejlsport.


Vi vil skabe attraktive bygninger med forskellige boligtyper, boformer og arkitektoniske udtryk, som samlet set medvirker til at tiltrække en bred målgruppe. Der skal være noget til enhver. Områdets rekreative kvaliteter er også nøgleordet i udformningen af boligerne, som får gode solrige private udearealer. 

 

Holdet bag projektet:
Hovedarkitekt, Jan Gehl, Vanløse
Arkitekt, Ole Madsen Kjaer, Kjaer & Richter
Advokat, Karen-Marie Hovmøller, Hovmøller & Thorup Aalborg
Ingeniør, Nikolaj Folden Skole, Viborg Ingeniørerne
Revisor, Michael Graversen, BDO Hobro
Byplanlægger, Marianne Rønnow, CFBO Aarhus
Ejendomsmægler, Carsten Andersen, RealMæglerne Aarhus

 

 

< Tilbage