Reservér bolig
Se lejligheder
< Tilbage 02-07-2020 - 16:18

Fuld fart frem

I slutningen af maj blev lokalplanen for Hobros nye bydel, Ny Blaakilde, vedtaget af byrådet i Mariagerfjord Kommune.

Det var en glædens dag, fordi lokalplanen er grundlaget for at realiseringen af en af Danmarks bedste bydele – en landsby i byen – kan ske. 

 

Arkitektur til mennesker

Rikke Møller Andersen, og Jan Albrechtsen fra Vandkunsten sammen med professor Jan Gehl og Marianne Rønnow Markussen, projektleder, fra CFBO, på tur rundt i området, hvor Ny Blaakilde skal bygges. 

Næste vigtige milepæl i realiseringen af Ny Blaakilde omfatter skitsering af boliger og udearealer i første etape.

Det bliver Tegnestuen Vandkunsten, som skal føre pennen og tegne den første del af Ny Blaakilde.

Tegnestuen Vandkunsten har nogle af Danmarks bedste og mest erfarne arkitekter i huset. Deres vision er at skabe huse i dialog med den måde folk, bor, arbejder, leger og tænker på. Boliger, bygninger og byer skal være i øjenhøjde og give rammer til fællesskaberne.

Tegnestuen deler således værdierne, som Ny Blaakilde er bygget på, og derfor mener holdet bag Ny Blaakilde også, at de er de helt rigtige til at varetage næste skridt frem mod realiseringen af området.

Tegnestuen Vandkunsten har især gjort sig bemærket med en lang række fine tæt-lav bebyggelser gennem årerne.


Læs mere om dem her.
 

 

Inspiration til sommerferien

Billede fra udstillingen "Bo bedre med Vandkunsten"

Mens vi venter i spænding på at se de første udkast til tegninger til første etape af Ny Blaakilde, så vil vi varmt anbefale et besøg hos Utzon Center i Aalborg, som resten af året kører den anmelderroste udstilling ”Bo bedre med Vandkunsten”.

I anledning af Tegnestuen Vandkunstens 50 års fødselsdag er udstillingen sat op med Vandkunstens eviggyldige budskab:
 
Vi skal bo bedre. På mindre plads. Mere bæredygtigt. Og så skal vi lade naturen flytte ind i boligen.

Se flere nyheder < Tilbage