Morsomt og overraskende var det at åbne søndagens udgave af Berlingske. Her var der en stor artikel om de berømte kartoffelrækker i København, hvor professor og arkitekt Jan Gehl fremhævede Ny Blaakilde
Kære Ny Blaakilde-interesserede
Morsomt og overraskende var det at åbne søndagens udgave af Berlingske. Her var der en stor artikel om de berømte Kartoffelrækker i København, hvor professor og arkitekt Jan Gehl forklarede, hvordan den type bebyggelse bidrager til fællesskabet og det gode liv mellem husene.
Jan Gehl er en stor inspirationskilde for mig personligt og for Ny Blaakilde. Han har været en tæt rådgiver i forbindelse med udarbejdelsen af Lokalplanen for området. Derfor er det også et stort skulderklap for Ny Blaakilde, at Jan Gehl fremhæver os i artiklen i Berlingske.
Da journalisten spørger, hvorfor der ikke er flere dejlige steder i Danmark som Kartoffelrækkerne i København, svarer Jan Gehl:
”Eftertiden er bestemt inspireret af Kartoffelrækkerne, og vi har lige lavet en bebyggelse i Hobro, hvor vi arbejder med principperne derfra. Ny Blaakilde hedder det.”
Ja, det er dejligt at blive fremhævet i en landsdækkende avis. Artiklen bekræfter, hvor vigtigt det er at prioritere det gode liv mellem husene og fællesskabet blandt beboerne.
I Hobro har vi en fantastisk og unik grund med skoven som ryg, livsgivende kildevand gennem stræderne og den smukke Mariagerfjord lige udenfor døren.
Og så har vi i øvrigt også en særdeles dejlig by i baghaven.
Jeg vil lave verdensklasse byggeri i Hobro. Et godt sted at leve. Alle dage, alle sæsoner og i alle livets faser – En landsby i byen.
Intet er umuligt. Det er viljen, som afgør det.
De bedste hilsner
Jørgen Bak Rasmussen
Bygherre, udvikler, fotograf og udgiver
Ps. Vi har ugentlige byggemøder med Atra Arkitekter fra Holstebro, og det skrider frem efter planen. Glæd jer til at læse mere i de kommende nyhedsbreve.