Reservér bolig
Se lejligheder
< Tilbage 06-05-2021 - 16:30

Nu går vi fra drøm til virkelighed

Jørgen Bak Rasmussen har startet samarbejde med Atra Arkitekter. Indehaver og arkitekt Sigurd Jakobsen og partner Andreas Larsen skal i samarbejde med bygherre Jørgen Bak Rasmussen nu tegne og projektere hele etape 1 af Ny Blaakilde færdigt, så vi snart kan sætte spaden i jorden

Kære Alle

 

Jeg sætter stor pris på din fortsatte interesse i Ny Blaakilde, og det er mig en KÆMPE fornøjelse nu at kunne fortælle, at jeg har indgået et samarbejde med Atra Arkitekter. 

Indehaver og arkitekt Sigurd Jakobsen og partner Andreas Larsen skal i samarbejde med mig som bygherre nu tegne og projektere hele etape 1 af Ny Blaakilde færdigt, så vi kan få byggetilladelse fra Mariagerfjord Kommune og endelig sætte spaden i jorden.

Atra Arkitekter vil følge projektet fra start og slut også under selve opførelsen, hvor de blandt andet skal stå for byggetilsyn. Så den gode kvalitet holder hele vejen.

- Det har været en lang, lærerig og til tider mærkelig proces. I sær for en iværksætter som mig. Men jeg har altid troet på den nye bydel, og det er stadig daglig henvendelser fra interesserede købere. Derfor er det skønt, at jeg nu kan melde klart ud. Processen ruller, og det første spadestik tages efter sommerferien, siger Jørgen Bak Rasmussen, bygherre. 

Atra Arkitekter vil naturligvis arbejde videre ud fra den visionære Lokalplan, og byplanlægger Marianne Rønnow og professor og arkitekt Jan Gehls værdier, som danner fundamentet for Hobros ny bydel og det gode liv mellem husene. 
 
- Der er sol over Ny Blåkilde. Jeg har siden allerførste møde med Jørgen, troet på og haft den stærkeste følelse for projektet, der på alle måder er unikt. Derfor er jeg også ekstra glad for, at vi nu kommer i luften. Det er en unik mulighed for jer lokale i Hobro at kunne leve og bo i en meget attraktiv ny bydel. At Jørgen nu også samarbejder med  Atra Arkitekter, sikrer, at projektet gennemføres i den rette ånd, samt fuldender alle de gode ideer i projektet, der er defineret af Jørgen og Jan Gehl, siger Carsten Andersen fra RealMæglerne, som er ejendomsmægler på Ny Blaakilde. 

I kan læse mere om Atra Arkitekter, som både har en tegnestue i Holsterbro og Aalborg på deres hjemmeside her. 

Vi holder jer løbende opdateret med Ny Blaakildes udvikling. 

Intet er umuligt. Det er viljen, som afgør det. 

De bedste hilsner 
Jørgen Bak Rasmussen
Bygherre, udvikler, fotograf og udgiver 

Se flere nyheder < Tilbage